4 . og afsluttende stævne i

 

 

 

 

  2. div.

i Vejle 10. - 11. marts 2007

 

Christian, Søren, Troels og Thomas. På rutsjetur i skønt forårsvejr.  Vi endte på en 6. plads

Lørdag den 10. marts og søndag den 11. marts 2007 blev det sidste af 4 stævner i 2. division afviklet i Vejle. Inden stævnet var vi på en 4. plads, med gode muligheder for at blive nr. 2.

Lørdag den 10. marts. Da Søren var syg, spillede vi kun med Thomas, Troels og Christian. Vores første kamp var mod Borup. Kampen var meget godt spillet og vi kom foran tidligt i kampen. Ved halvleg var stillingen 1-1. Borup fik desværre et mål mere i 2. halvleg. Resultatet blev 2-1 til Borup.

 Næste kamp lørdag var mod Orient 2. Også denne kamp var meget lige, begge hold spillede offensivt el-hockey og der var mange muligheder til begge hold, men begge målmænd var på deres pladser. Da der var 25 sekunder tilbage af kampen scorede vi til 1-0, som også blev kampens resultat.

 Efter lørdagens kampe var stillingen, at vi var på en flot 2. plads, og vi kunne selv afgøre, om vi skulle beholde denne plads!!

 Søndag den 11. marts. Søren var blevet lidt raskere og havde slæbt sig til Vejle, men vi aftalte, at han kun skulle spille en lille smule el-hockey. Vores første kamp var mod Gørding. Som i alle andre kampe mod Gørding, var kampen meget lige, men vi kom desværre tidligt i kampen til at lave en tilbagelægning ind i vores målfelt. Det medførte et straffeslag, som Gørding scorede på. Frem til der manglede 1½ minut var kampen meget jævnbyrdig, med muligheder til begge hold. Da der manglede 1½ minut fik en af vores spillere 2 minutters udvisning. Vi spillede så med 2 spillere resten af kampen. Her lykkedes det Gørding at score 1 mål. Kampen endte 2-0 til Gørding.

 Selv om vi tabte denne kamp, viste det sig, at hvis vi vandt den sidste kamp, ville vi nå 2. pladsen !!!   Til vores anden kamp kunne Troels ikke spille pga. karantæne og selv om Søren var lidt syg, spillede han hele kampen.

Kampen var mod Vejle. Kampen var spillet lidt hårdere end de andre kampe, men den var meget jævnbyrdig. Kampen viste igen, at vi ikke er helt skarpe nok ved vores afslutninger på mål. Vejle fik et mål i først halvleg og 1 mål i 2. halvleg. Kampen endte 2-0 til Vejle.  

Turneringens Slut-stilling blev :
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx K V U T Mål P
1. Borup 1            26
2. Orient Red Bulls            18
3. Århus Rolling Tigers 2           16
4. Team Vejle defenders           16
5. Ålborg Racing Panthers 2           16
6. Aabenraa 1           15
7. Gørding 1           11

 Konklusionen på denne sæson :

Denne sæson var en meget jævnbyrdig og spændende sæson, hvor vi har vist, at vi kan spille ligeså godt el-hockey som de andre hold. Vi har hele sæsonen været i toppen af tabellen og helt frem til vores allersidste kamp, kunne vi nå 2. pladsen, bare ved at vinde kampen ! Vi tabte desværre og endte så på en 6. plads. Dette viser bare, hvor jævnbyrdige holdene har været i 2. division i år.  

Glimt fra stævnet 

 

 

 

                        

          Tak for en rigtig dejlig sæson til alle fra " HEJ / Webmaster"

 Aabenraa Handicap Idrætsforening, El-hockey afdelingen, v. Erhard Frederiksen, Løkkegårdsvej 34, DK-6230 Rødekro, Tlf.: 74 66 18 73 , mobil telefon  21 12 09 58 . E-mail: erhard@netfiber.dk, Hjemmesider: www.aahi.dk og www.aabenraaelhockey.dk