Stævne i Hvidovre  : 

2. division

2. stævne 25.11.2006.

Til alle i Aabenraa el-hockey

   EF 26-11-2006 

Vi forsvarede vores 3. plads

Vores 2. divisions hold har været til deres andet stævne i år. Stævnet foregik i Hvidovre. Igen skulle alle stå tidligt op. Dette var så den sidste gang, hvor vi skulle køre så langt i denne sæson. Næste turneringsdag i 2. division, bliver i Aabenraa og derefter skal vi til Vejle.

 

1. kamp

Vores første kamp startede kl. 9:55 og var mod Vejle. Vi spillede en god kamp, hvor vi gennem hele kampen var det styrende hold. Vi havde masser af muligheder for at skyde mål, men bolden ville bare ikke ind i målet. I første halvleg fik Vejle en fri-løber, som de desværre scorede på. I anden halvleg, forsatte vi at dominere spillet og Troels fik scoret et mål. Set i lyset af, at vi styrede hele kampen og at vi ikke scorede på et straffe i første halvleg, endte kampen lidt uretfærdigt 1-1.

 

2. kamp

Vores anden kamp var mod Aalborg. Denne kamp var mere lige, hvor Aalborg pressede os mere end Vejle gjorde. Vi spillede nok den bedste kamp vi nogen siden har spillet og vandt kampen med 3-0. Søren scorede 2 mål og Thomas fik presset målmanden så meget, at hun lavede selvmål.

Kampen endte 3-0 til Aabenraa.

 

3. kamp

Vores tredje og sidste kamp var mod Borup, som har vist sig at være det bedste hold i turneringen. Kampen var lidt hårdt spillet, med en del screeninger, som ikke var helt rene. Første halvleg var godt spillet, hvor vi pressede dem godt, så de ikke fik nemme målchancer og de chancer de fik klarede Christian godt. I anden halvleg forsatte vi vores forsigtige spil, men så fik en af vores spillere sit andet gule kort og dermed 2 minutters udvisning.

I slutningen af de 2 udvisnings-minut fik de deres eneste mål. Efter at vi blev fuldtallige igen pressede vi dem lidt mere og spillede os til flere mål muligheder, men uden held til at score.

Kampen endte 1-0 til Borup.

 

Spillerne som spillede for Aabenraa i Hvidovre, var Troels, Thomas, Søren og Christian.

 

Stillingen:

                                            Kampe             Point

1. Borup                              6                      14

2. Vejle                                6                      11

3. Aabenraa                         6                      9

4. Gørding                            6                      7

4. Ålborg                             5                      7

4. Orient (Rødovre)              5                      7

7. Århus                               6                      0

 

Status

Konklusionen ud fra disse kampe er, at vi har klaret os meget flot, men der er 2 ting vi især skal øve mere:

1: Vi skal øve at skyde straffe. Vi har nu fået straffe i 2 kampe, som vi har brændt. Havde vi scoret begge mål, havde vi 4 point mere og vi havde været på en sikker 2. plads.

2: Vi skal øve mere at lægge screeninger, for at det kan blive nemmere for boldholderne at score mål.

 

 Demsom I ønsker billeder tilsendt fra stævnet i Hvidovre, skal I give Erhard besked om dette.

 

Næste stævne i 2. division bliver i Aabenraa, lørdag den 27. januar 2007.

 Med venlig hilsen. Aabenraa Handicap Idrætsforening, El-hockey afdelingen, v/Erhard Frederiksen, Løkkegårdsvej 34, DK-6230 Rødekro, Tlf.: 74 66 18 73, mobil telefon 22 32 15 40.E-mail: erhard@netfiber.dk, Hjemmesider: www.aahi.dk og www.aabenraaelhockey.dk 

Lidt billeder fra dagens kampe !!
Undervejs !!